torsdag den 19. juni 2008

Haahrs halvering af benzinpriserne

Det undrer mig at en garvede oliehaj som Haahr, har udtalt at benzinprisen vil halveres inden længe (se nedenstående link). Umiddelbart tænker jeg at det nok er den uvidende journalist der har forvekslet olieprisen med benzinprisen (for det har de åbenbart svært ved at skelne imellem), med det er en helt anden diskussion.

Uagtet mit store ønske om lavere benzinpriser, tror jeg at noget som billig benzin hører fortiden og USA til. Med en oliepris tæt på $140 pr. tønde, skal der gevaldige fald til, før jeg vil påstå at benzinen igen er billig. Idet benzinprisen er sammensat af dels energi og co2 afgift på ca. 4 kr. på liter, hertil kommer benzinens faktiske pris, og tilsidst moms. Med den nuværende oliepris koster en liter benzin 5,24 kr. hertil kommer vores alletiders store afgifter så vi ender med en listepris på 11,73 kr. Skal vi have en halvering af vores priser så skal olien så godt som foræres væk. Med lidt udokumenteret hurtig regning skal olieprisen ned i noget der hedder $17 pr. tønde, og det har jeg meget svært ved tro den nogen sinde kommer igen.

Jeg tror desværre at dem så tror på den gode Haahr, eller den ukritiske journalist, får sig en lang næse!


kilder:
oliebranchen.dk
http://epn.dk/industri/energi/article1373242.ece

Min første blog

Egentlig har jeg altid synes at folk der bloggede havde et stort behov for at offentliggøre sine egne meninger og holdninger, ligesom de der typer der altid skriver læserbreve, og kommenterer på andres artikler. Jeg undrer mig ofte over hvorfor de gider at spilde deres tid på det. Men ved nærmere eftertanke hører jeg jo egentlig selv ind under den kategori. Jeg læser ofte artikler eller andres blog, hvor jeg mest af alt har lyst til at kommentere noget i retningen, du er da for dum!, det ved du tilsyneladende ikke noget om! du skal ikke pådutte mig dine grimme holdninger!, eller, jeg er fuldstændig enig i dine synspunkter! god pointe, osv osv.

Nogen af de tidligere indspark jeg har haft på andres blog, kan jeg se nu, flere år efter, at de er helt hen i vejret. Det var denne erkendelse der gjorde at det måtte være optimalt at lave min egen blog. Så kan jeg altid se tilbage i tiden, og se hvad jeg mente da jeg skrev indlægget, og komme med alle de kommentarer jeg lyster. Min blog bliver således mere en mening/holdnings samling der udtrykker min holdning i den tid jeg skrev indlægget, en slags meningsdagbog. Jeg er sikker på den bliver sjov at læse som årene går!