Min første blog
Egentlig har jeg altid synes at folk der bloggede havde et stort behov for at offentliggøre sine egne meninger og holdninger, ligesom de der typer der altid skriver læserbreve, og kommenterer på andres artikler. Jeg undrer mig ofte over hvorfor de gider at spilde deres tid på det. Men ved nærmere eftertanke hører jeg jo egentlig selv ind under den kategori. Jeg læser ofte artikler eller andres blog, hvor jeg mest af alt har lyst til at kommentere noget i retningen, du er da for dum!, det ved du tilsyneladende ikke noget om! du skal ikke pådutte mig dine grimme holdninger!, eller, jeg er fuldstændig enig i dine synspunkter! god pointe, osv osv.
Nogen af de tidligere indspark jeg har haft på andres blog, kan jeg se nu, flere år efter, at de er helt hen i vejret. Det var denne erkendelse der gjorde at det måtte være optimalt at lave min egen blog. Så kan jeg altid se tilbage i tiden, og se hvad jeg mente da jeg skrev indlægget, og komme med alle de kommentarer jeg lyster. Min blog bliver således mere en mening/holdnings samling der udtrykker min holdning i den tid jeg skrev indlægget, en slags meningsdagbog. Jeg er sikker på den bliver sjov at læse som årene går!

0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start